Princip for hvordan to-voksen undervisning organiseres.
Vi ønsker på Frederiksberg Skole at anvende § 16B, som giver mulighed for at nedsætte de enkelte klassers undervisningstid mod til gengæld at anvende tilsvarende antal minutter til to-voksen undervisning.
I indskolingen placeres voksen nr. to i hhv. dansk, matematik eller natur/teknologi. På mellemtrinnet og i udskolingen prioriteres dansk, matematik og engelsk.
I indskolingen arbejdes der med fokus på trivsel og faglighed i to-voksenlektionerne, mens der på mellemtrinnet og udskolingen er et fagfagligt fokus. Det er derfor pædagoger fra SFO, der er voksen nr. 2 i indskolingen, mens det på mellemtrinnet og i udskolingen er en lærer.
Lektionerne med to-voksen ordning placeres i størst muligt omfang parallelt på den enkelte årgang.
Det er op til de enkelte teams at prioritere den pædagogiske og faglige udmøntning af to-voksen ressourcen.
Det kan være som holddeling på årgangen, støtte til enkelte elever, anvendelse i den enkelte klasse på skift eller lignende.
I starten af skoleåret skal de enkelte årgange kommunikere til forældrene, hvorledes de overordnet planlægger at anvende to-voksen ressourcen.
Frederiksberg Skole 11. juni 2018